EKJ rådgivende ingeniører as
MOE A/S
Malerfirmaet V. S. Larsen A/S
Brøndum A/S
Bytømreren A/S
Danske Diakonhjem
Torntoft & Mortensen A/S
MARIENDAL EL-TEKNIK A/S
Yding A/S
ANKER HANSEN & CO. A/S

BYGGE DIALOG og BYGGE RATING øger opmærksomheden og giver højere kvalitet hos nordjysk tømrerfirma

BYGGE DIALOG og BYGGE RATING øger opmærksomheden og giver højere kvalitet hos nordjysk tømrerfirma

22-05-2018

Når Tømrer- og Snedkerfirma Frede D. Nielsen A/S i disse dage påbegynder opførelsen af 21 huse i Vester Hassing som totalentreprenør for Sundby–Hvorup Boligselskab, bliver det igen med et særligt fokus på samarbejde og kvalitet i byggeprocessen.

 

Sagen er nemlig tilmeldt til både BYGGE DIALOG og BYGGE RATING hos Byggeriets Evaluerings Center (BEC), hvilket bl.a. betyder at Tømrer- og Snedkerfirma Frede D. Nielsen A/S løbende modtager bedømmelser af samarbejdet på sagen. Totalentreprenøren har valgt at modtage bedømmelser fra både bygherre og bygherrerådgiver samt fra fire underentreprenører tilknyttet projektet.

Om involveringen af underentreprenører udtaler projektleder på opgaven Haris Kovac: ”Vores erfaringer viser, at når vores underentreprenører er med til at give os feedback via BYGGE DIALOG, gør det også, at de er ekstra opmærksomme på at udføre byggeriet så godt som muligt for at være en del af et byggeri med en god rating”.

Udover de fem planlagte målinger af samarbejdet undervejs i byggeprocessen har Tømrer- og Snedkerfirma Frede D. Nielsen A/S også valgt at tilmelde entreprisen til BYGGE RATING. Det betyder at entreprisen evalueres ved afleveringen og modtager en BYGGE RATING, som for entreprenører udgøres af fire bogstaver - ét bogstav for hvert af de fire områder Tidsfrister, Mangler, Arbejdsmiljø og Kundetilfredshed (skala A-E).


Anmeldelser på nettet er kommet for at blive 

I følge Haris Kovac er det en helt naturlig del af udviklingen, som i dag indebærer let tilgængelige anmeldelser på internettet: Her i virksomheden er vi kommet frem til den konklusion at bedømmelser og anmeldelser på nettet er kommet for at blive og skal være en del af vores byggeprojekter. Derudover bruger arkitekter og ikke mindst bygherre det i stor stil i deres valg af entreprenør. Eftersom vi her i virksomheden udfører kvalitets byggeri og sætter kvalitet i højsæde, hvorfor så ikke udnytte muligheden at reklamere med det og vise det til potentielle kunder?”.

Resultaterne i BYGGE DIALOG målingerne tilgår kun den virksomhed, der bliver bedømt. Målingerne sikrer, at man hele tiden er på rette spor og med en ”early warning” kan nå, at gribe ind inden eventuelle små problemer vokser sig store.

Resultaterne for BYGGE RATING er tilgængelige i BECs database på www.byggerating.dk. Medlemmer hos Byggeriets Evaluerings Center kan desuden lægge en live opdatering af sin BYGGE RATING på egen hjemmeside.


Haris Kovac fra Tømrer- og Snedkerfirma Frede D. Nielsen A/S er projektleder på byggesagen ”Opførelse af 21 huse i Vester Hassing” for Sundby–Hvorup Boligselskab. Totalentreprisen er tilmeldt BYGGE DIALOG og BYGGE RATING hos BEC for at sikre en god proces og kvalitet.

 

Fakta om BYGGE DIALOG

BYGGE DIALOG er et værktøj til dialog, forbedring og højere kvalitet i byggeprocessen. Det fungerer ved at man med 2-4 måneders intervaller i løbet af byggeprocessen laver målinger af tilfredsheden med samarbejdet mellem bygherre, rådgiver og entreprenør.

Efter hver måling får man en rapport på 5 sider. Områder, der scorer særligt højt eller lavt, drøftes på byggemødet, og derved bliver små problemer behandlet, inden de vokser sig store.

Mere information om BYGGE DIALOG - klik her

 

Fakta om BYGGE RATING

BYGGE RATING er et kvalitetsstempel, som måler kvaliteten og kundens tilfredshed med rådgivere og entreprenørers arbejde.

BYGGE RATING kan anvendes i virksomhedens markedsføring, ansøgninger om prækvalifikation mv.

BYGGE RATING giver desuden bygherrer mulighed for at sammenligne virksomheders kompetencer på et ensartet grundlag.

Mere information om BYGGE RATING - klik her

Del på

Medlem af BUILDING SUPPLY