ABCLAUSEN A/S
Ingeniørgruppen A/S
Balslev Rådgivende Ingeniører A/S
Toppenberg H.O.K. A/S
Dansk Boligbyg A/S
Thomsen & Fals A/S
ANKER HANSEN & CO. A/S
HP Byg A/S
HTH VHK A/S
HTH VHK A/S

Vi udvikler et nyt procesværktøj til byggeriet

Vi udvikler et nyt procesværktøj til byggeriet

20-05-2016

Byggeriets Evaluerings Center søger 20 virksomheder, der er interesserede i at deltage i udviklingen af et nyt, dialogbaseret procesværktøj til det professionelle byggeri. Vi kalder værktøjet BYGGE DIALOG.

BYGGE DIALOG bliver et procesværktøj til at måle og følge samarbejdet gennem byggeprocessen. Der vil være fokus på, at målingerne anvendes til at understøtte det gode samarbejde mellem parterne på en byggesag. Målingerne anvendes internt i byggesagen og vil ikke blive gjort tilgængelige eksternt.

Vores erfaring er, at løbende tilfredshedsmålinger er et "blødt" værktøj, som også har effekt på de "hårdere" og umiddelbart målbare parametre. Eller mere populært udtrykt, at kvalitet i byggeprocessen fremmer bundlinjen og produktiviteten.

Seks spørgsmål og svar om BYGGE DIALOG

1. Hvad er BYGGE DIALOG?
Kernen i BYGGE DIALOG er en tilfredshedsmåling, som foretages flere gange i løbet af et byggeprojekt. Værdien opstår i den efterfølgende dialog mellem bygherre, rådgiver og entreprenør.

2. Hvem har brug for BYGGE DIALOG?
Alle aktører i byggeriet, som arbejder seriøst med gode relationer og godt samarbejde som forudsætning for godt byggeri.

3. Vi har i forvejen en tilfredshedsmåling - hvorfor er der brug for endnu en?
BYGGE DIALOG adskiller sig fra andre tilfredshedsmålinger, idet ambitionen er at udvikle en fælles standard, som alle frit kan bruge. Dermed vil man ikke blot kunne sammenligne egne resultater, men med branchegennemsnit mv.

4. Hvem har patent på BYGGE DIALOG?
Ingen - BYGGE DIALOG udvikles som et 'Open source' produkt, der frit kan anvendes, når det er færdigudviklet.

5. Hvad koster BYGGE DIALOG?
Prisen ligger endnu ikke fast. Vi forventer at tilbyde attraktive pakker til en konkurrencedygtig pris.

6. Er BYGGE DIALOG anderledes end BYGGE RATING?
Ja! Der er tale om to forskellige ydelser. Nogle af forskellene er:

- BYGGE RATING er som udgangspunkt synlig i BEC databasen, mens BYGGE DIALOG er et rent internt værktøj, og resultaterne bliver ikke slået op.

- Formålet med BYGGE DIALOG er dialog og interne forbedringer. Til forskel fungerer BYGGE RATING primært som bygherrens værktøj til udvælgelse af entreprenører og rådgivere.

- Med BYGGE DIALOG foretages der flere tilfredshedsmålinger i løbet af byggeprojektet. Til forskel ligger der 1 til 2 målinger til grund for BYGGE RATING.

- BYGGE DIALOG vil have flere spørgsmål end BYGGE RATING, så der er tale om en mere grundig evaluering.

 

Kort om BYGGE DIALOG

Flere gange i løbet af en byggesag gennemføres BYGGE DIALOG. Det giver feed back til virksomhedens ledelse, som kan sammenholde resultaterne med øvrige informationer fra de enkelte sager (dvs et markedsgennemsnit), såsom økonomi og stade. BYGGE DIALOG giver information, der kan understøtte virksomhedens ledelse i at træffe de rigtige beslutninger undervejs i byggeprocessen. Værktøjet kan således have tre funktioner:

1) early warning ved lav eller faldende tilfredshed gennem byggeprocessen
2) et værktøj til læring for byggeriets parter
3) et vigtigt ledelsesværktøj for byggeriets mellemstore og store virksomheder, hvor virksomhedens ledelse ikke følger hver byggesag tæt

Der vil kunne sammensættes en BYGGE DIALOG pakke, som matcher den konkrete byggesag. Pakken sammensættes ved at vælge disse parametre:

  • Antal målinger undervejs i byggesagen
  • Metode (møde/telefon/digital indberetning)
  • Antal respondenter
  • Evt. tilføjelse af egne spørgsmål

Samarbejdspartner

Projektet udføres i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) v. Konstitueret forskningschef og seniorforsker Niels Haldor Bertelsen.


Lyder det interessant?

Din investering
Du skal afsætte op til et par timer til at deltage i udviklingen af værktøjet. Det foregår ved at du får tilsendt et oplæg, som du skal læse og kommentere.

Efterfølgende skal du deltage i en test af værktøjet på en af dine igangværende sager. Testen foregår digitalt og tager ikke lang tid.

 

Dit udbytte
Ud over at du får indflydelse på udformningen af BYGGE DIALOG værktøjet, modtager din virksomhed som tak et klippekort til BYGGE DIALOG, som frit kan anvendes på to af jeres byggesager.

 

Hvem kan deltage?
Virksomheder fra hele Danmark kan deltage. Vi søger bygherrer, rådgivende ingeniører, arkitekter og entreprenører, som har erfaring med professionelt byggeri, og som vil medvirke til at understøtte det gode samarbejde i byggeriet.

 

Kontakt
Hvis du er interesseret i at deltage, så skriv til os på info@byggerating.dk (mrk. "BYGGE DIALOG")

 

Deltagere (opdateres)
Carsten Amtrup Sørensen, RUM as
Erling Friis Nielsen, Sigma Entreprise A/S
Kim Hovmand Larsen, Aabenraa Kommune
Lennon Bo Andersen, OK-Fonden
Martin Weier Christiansen, Raunstrup A/S
Peter Lindberg Christensen, Arkitema Architects
Rune Baadsgaard Hald, Thomsen & Fals A/S
Espen Stausgaard, Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S
Michael Søndergaard, Ribe VVS Service A/S
Helmut Melcher, ANKER HANSEN & CO. A/S
Louise Bank, Kuben Management A/S
Jan Bentved, EKJ rådgivende ingeniører as
Peter H. Staun, Vesthimmerlands Kommune
Per Troelsen, Realdania By & Byg A/S
Tommy Nielsen, Juul & Nielsen A/S
Lars Solberg, Gaihede A/S
Ida Skov Jensen, Dansk Halbyggeri A/S
Martin Profit Jakobsen, BASIT
Britta Nielsen Pilegaard, Aarhus Kommune

Del på

Medlem af BUILDING SUPPLY