Norconsult - KAAI A/S
Friis Andersen Arkitekter A/S
Bytømreren A/S
ASON A/S
Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning
Kjær Knudsen A/S
Vida A/S
Karl A Hansen Entreprise A/S
NC Entreprenørerne A/S
Tømrer- og Snedkerfirma Frede D. Nielsen A/S

Evaluering sørger for at vi holder fokus på vores ambition

Evaluering sørger for at vi holder fokus på vores ambition

21-03-2019

Bygherre og rådgivere holder øje med hvilke entreprenører, der har en god BYGGE RATING. Hos Casadana A/S betyder det, at virksomheden ønsker at have en god rating og mange sager tilknyttet evaluering, så resultaterne giver et retvisende billede af entreprenørens kvalitet.


I februar 2019 blev evalueringen af byggesagen ’Stakhaven’ afsluttet og ultimo marts måned påbegynder Casadana A/S en facaderenovering for Andelsboligforeningen Amagerbro. Denne entreprise er også tilmeldt evaluering da Brøndbyentreprenøren ønsker at have mange sager tilknyttet BYGGE RATING. Det skal give bygherre og rådgiver et mere retvisende billede af, at de opnået resultater dækker over mange projekter og ikke kun en enkelt heldig byggesag. 

”Det er vores erfaring at bygherre og rådgivere holder øje med hvem der har en god BYGGE RATING hos Byggeriets Evaluerings Center” udtaler projektchef og partner i Casadana A/S Jonas Uffe Møllenborg og fortsætter: ”En af årsagerne til at vi også har tilmeldt denne sag til BYGGE RATING er, at vi er af den opfattelse at den professionelle bygherre bruger BYGGE RATING til at holde sig orienteret omkring sine seriøse samarbejdspartnere”.

 

Facaderenoveringen på Amager

Casadana A/S er en entreprenørvirksomhed, som både udfører større og mindre renoveringsarbejder. ”Projektet for AB Amagerbrogade drejer sig om en facaderenovering af en murstensejendom fra 1920’erne, hvor vi skal omfuge mere end 5.000 m2 murværk og udskifte over 1.300 vinduer og skiffersålbænke.
Entreprisen omfatter herudover miljøsanering af eksisterende fuger omkring vinduer og døre, som indeholder klorerede paraffiner, udbedring af revner i facade og reparation af betongesims”
oplyser Jonas Uffe Møllenborg, der selv har tilmeldt projektet til BYGGE RATING. ”Vi kan i Casadana A/S godt lide at blive evalueret, da det er med til at sørge for at vi holder fokus på vores ambition om et godt stykke arbejde, hele vejen” supplerer han.

Byggebranchens eget kvalitetsstempel

BYGGE RATING er et kvalitetsstempel til rådgivende ingeniører, arkitekter og entreprenører. Systemet giver mulighed for at sammenligne virksomheders kompetencer på et ensartet grundlag. Selve evalueringen foretages af virksomhedens kunde og BEC sørger for alt det praktiske.

BYGGE RATING for en entreprenør udgøres af fire bogstaver (skala A - E) - ét bogstav for hvert af de fire områder:

Tidsfrister - vi registrerer, om entreprisen afleveres rettidigt

Mangler - vi registrerer antallet af mangler ved aflevering samt den økonomiske værdi af manglerne

Arbejdsmiljø - vi registrerer arbejdsulykker

Kundetilfredshed - kundens bedømmelse af entreprenøren


Jonas Uffe Møllenborg, der er projektchef og partner i Casadana A/S, har tilmeldt Facaderenoveringen af AB Amagerbro til evaluering. Det er hans erfaring at bygherre og rådgivere holder øje med hvem der har en god BYGGE RATING. Evalueringen er desuden medvirkende til, at virksomheden holder fokus på ambitionen om et godt stykke arbejde.

 

Fakta om BYGGE RATING

BYGGE RATING er et troværdigt kvalitetsstempel, som måler kvaliteten og kundens tilfredshed med rådgivere og entreprenørers arbejde.

BYGGE RATING er let kommunikérbar og kan anvendes i virksomhedens markedsføring, ansøgninger om prækvalifikation mv.

BYGGE RATING giver desuden bygherrer mulighed for at sammenligne virksomheders kompetencer på et ensartet grundlag.

Mere information om BYGGE RATING - klik her 

Del på