Balslev Rådgivende Ingeniører A/S
Krydsrum A/S
Arkitec a/s
Dines Jørgensen & Co. A/S
JJW ARKITEKTER A/S
Snedkermester Arne Pedersen A/S
Bytømreren A/S
A. ENGGAARD A/S
Tømrer- og Snedkerfirma Frede D. Nielsen A/S
Jönsson Entreprise A/S

Store regionale forskelle i kvadratmeterpriser

Store regionale forskelle i kvadratmeterpriser

17-10-2019

I denne analyse foretages en sammenligning af kvadratmeterpriser for nybyggeri med realiserede salg af bygninger til helårsbeboelse.

Analysen viser ændringer af bygge- og salgspriser over tid, og der ses betydelige regionale forskelle. Det fremgår blandt andet, at den gennemsnitlige salgspris ligger fra 50 % under til 150 % over den gennemsnitlige byggepris.

Byggeriets Evaluerings Center har siden 2004 indsamlet data om bl.a. kvadratmeterpriser for opførelse af nybyggeri. Centret har netop offentliggjort kvadratmeterpriserne på sin hjemmeside, og data bliver løbende opdateret med nye byggeprojekter. Hidtil har kvadratmeterpriser for opførelse af nybyggeri ikke været offentligt tilgængelige. 

Tallene viser blandt andet at kvadratmeterprisen for opførelse af bygninger hovedsageligt til helårsbeboelse har været forholdsvis stabil siden 2012. Og korrigerer man tallene for den generelle prisudvikling, afsløres at kvadratmeterprisen reelt er faldet siden 2015. Det må alt andet lige tolkes som et resultat af, at byggebranchen er blevet mere effektiv. Uden denne effektivisering kunne man meget vel have set en kraftig stigning i kvadratmeterprisen, hvilket ville have haft en dæmpende effekt på byggeaktiviteten.

Hvad der måske ikke overraskende er, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris for opførelse af bygninger hovedsageligt til helårsbeboelse er højst i region Hovedstaden (ca. 20.000 kr. pr. m2) og lavest i region Nordjylland (ca. 14.000 kr. pr. m2).

Ved at sammenligne gennemsnitspriser for henholdsvis opførelse og salg, afsløres at markedet for nybyggeri er meget forskelligt fra region til region. For eksempel viser analysen, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris for opførelse af bygninger hovedsageligt til helårsbeboelse i flere regioner lå over den gennemsnitlige salgspris i flere regioner, hvilket indikerer et marked for nybyggeri, der er under pres.

Aktuelt ser vi generelt fortsat høje kvadratmeterpriser for salg af boliger. Kombineret med stabile/faldende byggepriser er der gode vilkår for nybyggeriet. Men den fremtidige udvikling på området afhænger af, om salgspriserne kan holde det høje niveau.


Download analysen

Download

 

Se kvadratmeterpriser online

Vi opdaterer løbende vores data om kvadratmeterpriser for nybyggeri her på hjemmesiden.

Gå til kvadratmeterpriser

Del på